Om Kronsted & Sommer

Vi byder dig velkommen til Kronsted & Sommer, som er vores drøm om en kunstbutik, der er glad, hyggelig og samtidig tilbyder kvalitets kunsthåndværk, som du har råd til. Vi har udover vores egen kunst også kunsthåndværk og design fra omkring 20 forskellige kunstnere her i blandt kunstnere fra Skandinavien.

Lige ved Kongens Have ligger vores eventyrlige butik med håndværk
inden for polymer-ler, trævarer, papir, billedkunst, beklædning og meget mere.

Debbie M. Kronsted

Jeg – Debbie M. Kronsted – har igennem de sidste 12 år arbejdet primært med ”Polymer Clay Art”.

Kunstarten Polymer Clay Art er en form for dekorationskunst, som er ret ukendt herhjemme, men til gengæld er stor i f.eks. USA, hvor kunstarten for alvor begyndte i 80’erne. I dag er Polymer Clay Art anerkendt og en fast del af udstillinger i gallerier og på design- og kunstmuseer.

Basismaterialet er kunst-ler, som jeg med forskellige teknikker skaber designs med farverige detaljer og former til at dekorere tekander, vaser, skåle, lamper, fade og mange andre genstande, som har en facon, der vækker min kreativitet og nysgerrighed. Desuden laver jeg interessante og anderledes smykker.


Processen fra kunst-ler til kunstværk er meget tidskrævende og kræver både meget værktøj og forskellige materialer. Polymer er et meget alsidigt materiale og kunstarten låner teknikker fra alle andre medier og kan derfor få vidt forskellige udtryk.

Shopping cart close